Dublin er Irlands største by og republikken Irlands hovedstad efter landets uafhængighed i 1922. Dublin ligger gennemsnitligt 20 m over havet på Irlands østkyst ved mundingen af floden Liffey .

Dublin

Dublin

Dublin er grundlagt som et vikingebosted og har været den vigtigste by i Irland siden middelalderen. I dag er den det økonomiske, administrative og kulturelle centrum med lidt over 500.000 indbyggere inden for bygrænsen. Med forstæder og satellitbyer har Dublin næsten 1,7 millioner indbyggere.

Navnet Dublin er formentlig af anglo-irsk oprindelse efter ‘Dubh Linn’, sammensat af det irske ord dubh = sort (farve) og linn = pool eller bassin (“det sorte bredning” eller blackpool ved floden Liffey). Det er ikke af skandinavisk eller nordisk oprindelse, da ordet Dublin allerede eksisterede ved vikingernes ankomst.